Få adgang til at følge indhold, og få besked, når der er nyt og opdateret indhold, som er relevant for dig.
Indhold er hentet
Artikel
Smv’er halter langt efter de store virksomheder på bæredygtighedsområdet
Den grønne agenda fylder ekstremt meget i toppen af dansk erhvervsliv, og flere af de store tilhører verdenseliten, når det handler om bæredygtighed. Det gælder f.eks. Chr. Hansen, Grundfos, Danfoss og Novo Nordisk. Mange små og mellemstore virksomheder oplever allerede i dag, at deres store og vigtige kunder stiller bæredygtighedskrav, som SMV’erne skal leve op til, hvis de fortsat ønsker at være underleverandører. Den udvikling vil vokse eksplosivt i de kommende måneder og år, og SMV’ernes afsætningsmuligheder afhænger ikke mindst af deres evne til at arbejde målrettet med at øge bæredygtigheden i deres værdikæder.
Skrevet i samarbejde med:
Bæredygtige Værdikæder,
Copenhagen Business School
Indhold er hentet
Af Susanne Krogh Petersen, projektleder for Bæredygtige Værdikæder i erhvervshusene, og Kim Sundtoft Hald, professor (mso) ved Department of Operations Management, CBS, og ekspert i bæredygtige værdikæder. Bragt i Børsen 23 Maj 2023.
Den grønne agenda fylder ekstremt meget i toppen af dansk erhvervsliv, og flere af de store tilhører verdenseliten, når det handler om bæredygtighed. Det gælder f.eks. Chr. Hansen, Grundfos, Danfoss og Novo Nordisk. Mange små og mellemstore virksomheder oplever allerede i dag, at deres store og vigtige kunder stiller bæredygtighedskrav, som SMV’erne skal leve op til, hvis de fortsat ønsker at være underleverandører. Den udvikling vil vokse eksplosivt i de kommende måneder og år, og SMV’ernes afsætningsmuligheder afhænger ikke mindst af deres evne til at arbejde målrettet med at øge bæredygtigheden i deres værdikæder.
En formodet stor del af Danmarks knap 300.000 SMV’er befinder sig imidlertid på dybt vand, når det handler om at reducere CO2 og sikre bæredygtighed i værdikæderne. Og da SMV’erne udgør mere end 99% af alle danske virksomheder, truer dette på den ene side Danmarks adgang til at realisere målene for grøn omstilling, og på den anden side et uvist antal SMV’ers overlevelsesmuligheder på sigt.
Men hvorfor er værdikæderne interessante i forhold til bl.a. klimaudviklingen? Forklaringen er, at 75-95% af en virksomheds CO2-udledning typisk skabes af leverandørerne og/eller i forbindelse med brug og bortskaffelse af de fremstillede produkter. Som ansvarlig virksomhed anno 2023 kan man derfor ikke hævde, at man arbejder med grøn og bæredygtig omstilling, medmindre man aktivt inddrager sine værdikæder. Og sker det alligevel, risikerer man, udover at miste kunder, at ende i en greenwashingsituation til skade for omdømme og salg.
Samtidig gør ny EU-lovgivning det til et uundgåeligt skridt for mange SMV’er at intensivere bæredygtighedsfokus i leverandørkæderne. Et eksisterende direktiv (CSRD) indebærer allerede strenge krav til bæredygtighed, og et kommende direktiv (CSDDD) skruer yderligere op for bæredygtighedskravene til store virksomheder, herunder ikke mindst i forhold til deres værdikæder, hvilket smitter direkte af på de krav, de store i stigende grad stiller til deres leverandører, som ofte tilhører SMV-segmentet.
Forestil jer, at der i Danmark fandtes et stort antal virksomheder, som ikke udarbejdede økonomiske regnskaber og fandt det besynderligt og overraskende, at nogle pludselig kom og forlangte, at de skulle aflevere et sådant
Stadig flere SMV’er modtager således detaljerede spørgeskemaer fra storkunder med krav om, at de skal gøre rede for alt fra CO2-udledning til menneskerettigheder og antikorruptionstiltag i deres værdikæder. For mange kommer kravene ”som en tyv om natten” og er udfordrende at imødekomme. Dels er det ofte yderst kompliceret at afdække, hvad der foregår hos leverandører, som måske befinder sig på den anden side af jordkloden, og dels er arbejdet tids- og ressourcekrævende. Det kan desuden være noget af en opgave for en SMV’er, som på grund af sin størrelse typisk ikke er en magtfuld spiller, at påvirke leverandører til at agere anderledes og f.eks. omstrukturere produktionen i en bæredygtig retning. I den forbindelse kommer man ikke uden om at diskutere, hvordan store og ofte meget magtfulde virksomheder kan påtage sig en aktiv rolle, så det fulde ansvar ikke placeres på SMV-leverandørernes skuldre.
Vi ser i dag en voksende afgrund mellem de relativt få ”true belivers” blandt SMV’erne, som allerede er langt ude ad bæredygtighedsvejen, og flertallet, som enten er usikre på, hvad de skal stille op, eller står med armene over kors og fastholder, at det ikke gælder dem, fordi bæredygtighed i værdikæder ikke indgår i udbud fra f.eks. kommunerne. Hvad angår sidstnævnte, skal man være opmærksom på, at alle danske kommuner for længst har vedtaget klimaplaner og er i fuld gang med at udmønte disse i nye indkøbspolitikker. Om kort tid falder hammeren, og den falder hårdt, hvis man som leverandør ikke er i stand til at leve op til de nye krav.
Forestil jer, at der i Danmark fandtes et stort antal virksomheder, som ikke udarbejdede økonomiske regnskaber og fandt det besynderligt og overraskende, at nogle pludselig kom og forlangte, at de skulle aflevere et sådant. Det er der, vi er på bæredygtighedsområdet. Og det er et problem i et land som Danmark, hvor langt de fleste virksomheder er SMV’er, som i høj grad lever af at levere til store koncerner og det offentlige, men ikke kan fremvise den krævede dokumentation.
Det er en af årsagerne til, at vi på CBS forsker intensivt på dette område og generer ny viden til gavn for både SMV’erne og de store danske virksomheder, men også til, at vi i erhvervshusene netop har skudt en storstilet hjælpeindsats rettet mod SMV’er over hele landet i gang. Der er tale om sparringsforløbet ”Bæredygtige Værdikæder”, hvor 1.200 små og mellemstore virksomheder i 2023-24 bliver tilbudt gratis sparring, så de ikke bliver hægtet af udviklingen, men derimod kan følge trit med de voksende bæredygtighedskrav og derigennem bevare eller styrke deres konkurrenceevne. Og samtidig bidrage målrettet til, at vi i Danmark kan nå målet om 70% CO2-reduktion i 2030.
For seks år siden valgte Horn Bordplader at satse på at fremstille verdens mest bæredygtige bordplader. Det har siden været virksomhedens DNA og ført til øget vækst og en stribe miljø-certificeringer.
Læs casen
Artikel
Optaget webinar: Ansvarlig Leverandørstyring
Webinaret blev optaget 15. august 2024
se webinaret her
Artikel
Væsentlighedsvurdering for SMV'er - sådan griber du det an
Det centrale begreb i ESG-rapporteringen er dobbelt væsentlighed. Her identificerer du hvilke bæredygtighedstemaer, der er de vigtigste for dig og din virksomhed. Væsentlighedsanalysen er et fantastisk strategisk redskab, men kan være svært at arbejde med. På denne side får du en metode til, hvordan du kan lave en mini-udgave af væsentlighedsanalysen. Vi kalder det en væsentlighedsvurdering.
Se optagelsen og download redskaber
Case
Aarhusiansk virksomhed fejrer international succes med paraplyudlejning
Vejen til succes for Aarhusvirksomheden Dripdrop ApS har været snørklet med op- og nedture, indtil virksomheden slog igennem med et paraplykoncept med fokus på bæredygtighed og i dag har verdens førende hotelkæder som kunder. Erhvervshus Midtjylland har løbende bidraget med sparring på rejsen, hvis næste fase bl.a. går ud på at øge bæredygtigheden i Dripdrops værdikæder via erhvervshusenes tilbud Bæredygtige Værdikæder.
læs casen her
Artikel
Bliver du også oversvømmet af spørgeskemaer?
Nye EU-krav til de store virksomheder om bæredygtighedsrapportering kommer løbende til, og det betyder også øgede krav videre ned i leverandørkæden. Hvordan håndterer man som mindre virksomhed disse mange nye datakrav?
læs mere
Artikel
Hvad er due diligence for bæredygtighed?
Bag det ikke så mundrette begreb gemmer sig en enkel metode, der giver virksomheder styr på deres værdikæde og især på deres leverandørers ansvarlighed. Det er en relativt simpel proces på papiret, selv om virkeligheden selvfølgelig altid er mere kompleks end teorien. I sin bedste form giver due diligence for bæredygtighed et produktivt samarbejde om fælles ansvarlighed på tværs af værdikæden. Metoden er oprindelig beskrevet i OECD’s retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd.
Bliv klog på de 6 skridt for due dilligence
Case
Fynsk produktionsvirksomhed skruer op for bæredygtigheden i værdikæderne
Budweg Caliper A/S i Odense er blandt Europas førende inden for renovering af brugte bremsekalibre – en aktivitet, der hver år sparer verden for store mængder CO2. Nu skruer Budweg yderligere op for bæredygtighedsblusset og får via tilbuddet Bæredygtige Værdikæder assistance fra Erhvervshus Fyn til at øge bæredygtigheden i værdikæderne.
Læs hele casen
Artikel
Hvorfor er due diligence vigtigt?
Due diligence hjælper jer med at styre risiko, komme på forkant med krav fra kunder, understøtter jeres kommunikation og styrker jeres position som en ansvarlig virksomhed.
Få de gode grunde
Artikel
Hvad betyder EU’s krav om bæredygtighed for din virksomhed?
Hvad kommer der til at ske for helt almindelige danske virksomheder, når EU’s krav om rapportering af bæredygtighed rammer inden for de næste par år? Svaret er: En del. Men det afhænger af flere ting, som jeg vil give et kvalificeret bud på
Læs indlægget her
Artikel
Optaget webinar: Få succes med S'et i jeres ESG-rapport
Webinar optaget 12. december 2024:Få overblik over hvordan du præcist kan arbejde med S'et i ESG. Rapportér på din virksomheds arbejde med social ansvarlighed. Bliv klædt på til at arbejde med due diligence for hele din virksomheds værdikæde. Få nyeste viden og adgang til værktøjer direkte fra Cabi og Global Compact og Erhvervshus Hovedstaden
Se webinaret her
Artikel
Bæredygtige værdikæder er alfa og omega for den grønne omstilling – og for smv'ers konkurrencekraft og overlevelse på sigt
En stor del Danmarks knap 300.000 små og mellemstore virksomheder er på dybt vand, når det handler om at sikre større bæredygtighed i forhold til både klima, miljø og mennesker i deres værdikæder. I denne artikel går vi i dybden med, hvorfor værdikæderne er helt vitale, når man taler om bæredygtighed og grøn omstilling, hvordan din virksomhed konkret kan gribe arbejdet med værdikæderne an og få hjælp til det via erhvervshusenes gratis sparringstilbud ”Bæredygtige Værdikæder” – og ikke mindst, hvorfor de smv’er, som rykker hurtigt, kan opnå værdifulde konkurrencefordele.
læs artiklen
Artikel
Ansvarlig leverandørstyring
Optagelse af webinaret afholdt den 30. marts 2023. Få en overskuelig og metodisk tilgang til leverandørhåndtering og due diligence for bæredygtighed. Få styr på processen for due diligence for bæredygtighed via værktøjer, der deler processen op og gør den overskuelig.