Indhold er hentet
Hvad er Bæredygtige Værdikæder?
Bæredygtige Værdikæder er et landsdækkende tilbud til danske virksomheder, der ønsker at imødekomme kommende krav til bæredygtighedsrapportering og lovpligtig due diligence.
Indhold er hentet
Formålet med programmet er at styrke små og mellemstore virksomheders evne til at udvælge og arbejde med leverandører på en måde, som sikrer et fokus på bæredygtighed (ESG) og ansvarlig virksomhedsadfærd hele vejen gennem værdikæden. Målet er gennem et gratis sparringsforløb med en forretningsudvikler fra et af de lokale erhvervshuse at øge virksomhedernes forståelse af, hvordan de arbejder med due diligence for bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsadfærd.
Indhold er hentet
Projektet skal i 2023/2024 sikre, at 1.200 virksomheder modtager sparring om bæredygtighedsrapportering og lovpligtig due diligence fra de lokale erhvervshuse. 30 forretningsudviklere er uddannet i at foretage en grundlæggende afdækning af området bl.a. gennem metodikker og skabeloner, der gør det let for virksomhederne at arbejde med due diligence-processer.
Målgruppe
Bæredygtige Værdikæder kan hjælpe SMV’er der:
- Tænker i økonomi og logistik i forbindelse med deres værdikæder, men endnu ikke har erfaring med due diligence for bæredygtighed.
- Sælger B-B og møder/forventer krav til bæredygtige rapportering fra deres kunder i større virksomheder
- Kan se at arbejdet med bæredygtig due dilligence styrker deres arbejde med en mere ansvarlig virksomhed.
- Har fået klimaindsatsen på skinner, men er i tvivl om, hvordan de præcis skal gribe det an.
- Er opmærksomme på kommende lovgivning.
- Gerne vil kommunikere deres bæredygtige insatser, men vil undgå greenwashing