Horn Bordplader
For seks år siden valgte Horn Bordplader at satse på at fremstille verdens mest bæredygtige bordplader. Det har siden været virksomhedens DNA og ført til øget vækst og en stribe miljø-certificeringer.
Indhold er hentet
Artikel
Hvad er due diligence for bæredygtighed?
Bag det ikke så mundrette begreb gemmer sig en enkel metode, der giver virksomheder styr på deres værdikæde og især på deres leverandørers ansvarlighed. Det er en relativt simpel proces på papiret, selv om virkeligheden selvfølgelig altid er mere kompleks end teorien. I sin bedste form giver due diligence for bæredygtighed et produktivt samarbejde om fælles ansvarlighed på tværs af værdikæden. Metoden er oprindelig beskrevet i OECD’s retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd.
Artiklen er skrevet af Senior forretningsudvikler Susanne Krogh Petersen
Medarbejder
Susanne Krogh Petersen
Senior forretningsudvikler
Kontakt Susanne Krogh Petersen
Indhold er hentet
De seks vigtige skridt til ansvarlig virksomhedsadfærd
Due diligence i leverandørkæden består af seks skridt, som virksomheden løbende gennemgår for at sikre, at produktionen som minimum overholder menneskerettigheder og miljølovgivning (det er desværre ikke altid tilfældet) og gerne arbejder efter fælles aftalte højere standarder.
De seks skridt består af:
- 1) Virksomheden nedskriver sine mål og minimumskrav til bæredygtig adfærd hos sig selv og sin værdikæde og forpligter sig på dem. Det kan f.eks. være i en bæredygtighedsrapport, en såkaldt ”code of conduct” eller blot en underskrevet hensigtserklæring. Der er ikke nogen formkrav til forpligtelsen, men den skal være offentliggjort.
- 2) Virksomheden gennemgår en struktureret risikoanalyse af sine leverandører og produkter. Analysen forholder sig til de almindelige parametre, vi kender fra CSR arbejdet og ESG rapporteringen: Forurening og klimapåvirkning, arbejdsvilkår, menneskerettigheder og samfundspåvirkning samt ledelse og evalueringssystemer. Som en del af risikoanalysen er virksomheden i dialog med både leverandør og andre interessenter.
- 3) Håndtering af risici. Hvis virksomheden opdager mangelfulde forhold hos sine leverandører, er næste skridt at håndtere dem. Alt efter alvorlighed og omfang kan risici prioriteres. Det er her, at mange virksomheder har flest spørgsmål – hvad kan de gøre, har de reel indflydelse, hvad hvis leverandøren ikke er interesseret etc. Der er mange gode råd og erfaringer at hente. Brug de aktører, som står klar til at hjælpe.
- 4) Opfølgning. Virksomheden indarbejder en f.eks. årlig rutine, hvor der følges op både internt og eksternt på, at aftaler overholdes og risici er blevet nedbragt eller nye standarder fulgt til dørs.
- 5) Kommunikation. En vigtig del af due diligence for bæredygtighed handler om transparens, og virksomheden skal derfor forholde sig til, hvordan den vil kommunikere sit arbejde. Det kan som i punkt 1 være en kort rapport, tilslutning til f.eks. Global Compact eller andre formater eller løbende artikler i et nyhedsbrev.
- 6) Klagemekanisme. En klagemekanisme er et sted, hvor interessenter kan henvende sig, hvis de oplever uhensigtsmæssige forhold. Det kan f.eks. være en mailadresse med mulighed for anonym henvendelse. Dertil skal være en fast procedure for, hvordan eventuelle henvendelser bliver behandlet.
De 6 skridt er udviklet af OECD som Due Diligence Guidance for Responsible Business Conduct. Værktøjet hjælper virksomheder med klare praktiske forklaringer på hvordan man implementerer ansvarlighed gennem hele værdikæden.
Indhold er hentet
Hvis du som virksomhed løbende gennemgår disse skridt, har du en virkelig god platform til at udvikle produkter og produktionsflow i mere bæredygtig retning og opnå et stærkt samarbejde med dine leverandører og øvrige interessenter.