Bliver du også oversvømmet af spørgeskemaer?

Af Susanne Krogh Petersen, senior forretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden

EU-direktiverne CSRD og det kommende CSDDD-direktiv fastsætter bl.a. regler for virksomheders due diligence-forpligtelser. Det betyder, at virksomheder i forbindelse med deres årsrapport skal kunne redegøre for, hvordan de håndterer risici for mennesker og miljø i deres værdikæder. Begge direktiver gælder dog kun for større virksomheder,

Så hvad betyder det for leverandørkæden, som ofte er repræsenteret af små og mellemstore virksomheder? Rigtig meget, for due diligence indebærer at de store virksomheder skal have kendskab til produktion og vilkår hos deres leverandører. Derfor modtager mange leverandører i stigende grad spørgeskemaer fra deres kunder om deres bæredygtighedsindsats, og om og hvordan de har styr på værdikæden endnu længere bagud.

Due diligence for bæredygtighed

Men hvordan skal mindre virksomheder gribe disse ofte omfattende spørgeskemaer an? Først og fremmest skal de have styr på deres egen data, så de er i stand til at give deres kunder den efterspurgte information. Og det betyder, at virksomhederne skal se på deres egen leverandørkæde. Det er nyt for mange mindre virksomheder, og det kan være svært at vurdere, hvad der er ”godt nok”. Men der er hjælp at hente i en metode kaldet ”De Seks Skridt”, som oprindeligt er beskrevet i OECD’s retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd, og som også er den metode,  de store virksomheder arbejder efter:

1.  Virksomheden nedskriver sine mål og minimumskrav til bæredygtig adfærd hos sig selv og sin værdikæde og forpligter sig på dem. Det kan f.eks. være i en bæredygtighedsrapport eller i en ”code of conduct” i forbindelse med leverandøraftaler. Kravene skal selvfølgelig afspejle dem, de har fået af deres egne kunder. 
2. Virksomheden laver en risikoanalyse af sine aktiviteter, leverandører og produkter i forhold til bl.a. forurening, klimapåvirkning, arbejdsvilkår og menneskerettigheder.
3. Hvis virksomheden opdager mangelfulde forhold hos sine leverandører (eller hos sig selv), er næste skridt at håndtere dem. Alt efter alvorlighed og omfang kan risici prioriteres. Ingen forventer, at alt håndteres med det samme – men at der er plan.
4. Opfølgning. Virksomheden indarbejder fx en årlig rutine, hvor der følges op både internt og eksternt på, at aftaler overholdes, og risici er blevet nedbragt, eller nye standarder er fulgt til dørs.
5. Kommunikation. Virksomheden sørger for, at både dens politik og dens arbejde med due diligence kommunikeres, f.eks. på hjemmesiden. En del af kommunikationen indebærer også at besvare de spørgsmål, som kunderne stiller.
6. Det sjette skridt er en klagemekanisme, hvor interessenter kan henvende sig, hvis de oplever uhensigtsmæssige forhold. Den gælder primært store virksomheder.

Ved at bruge denne proces kan små og mellemstore virksomheder indhente de data, de skal bruge til deres kunder – og få styr på eventuelle risici. Derudover findes der digitale værktøjer, som kan hjælpe med processen, og der er hjælp at hente hos de regionale erhvervshuse, som kan guide virksomhederne igennem de seks skridt. Du kan læse meget mere om Due Dilligence for bærtedygtighed på Bæredygtige Værdikæder.

Dette indlæg blev publiceret som klumme i Erhverv Nordsjælland d. 4. maj 2023.